Hvad er sanseintegration?
Sanseintegration betyder evnen til at få sanserne til at arbejde sammen, samt evnen til at bearbejde indtryk fra kroppens sanser og bevægelser, til en helhed.
Den vestibulære sans, som registrerer hovedets bevægelser og stilling i forhold til resten af kroppen samt tyngdekraften. Følesansen registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. Muskel/led sansen registrerer kroppens stilling og bevægelse. Alle tre er dannet mens vi endnu var forstre. Ved at arbejde med disse primitive sanser, kan man få en bedre sanseintegration.
Sanserne danner sammen med synet, grundlaget for balancen og dermed for al bevægelse. Det afgørende for barnets motoriske udvikling, at disse tre sanser er velfungerende. Barnet skal have stimuleret sine sanser, så det kan lide at lave alle mulige former for bevægelse og det skal øve sig, så bevægelserne bliver automatiserede.
Hvis børn har det svært med for mange indtryk, er ekstra følsom og generelt let bliver overstimulerede. Da kan det skyldes en ubalance i deres sanseintegration. De har brug for hjælp. – Det er aldrig for sent at gøre en indsats.
Hvad kendetegner et barn med sanseintegrations vanskeligheder? Det kan være:
- lidt sent udviklet i forhold til sin alder
- bange for at prøve noget nyt
- stille og meget forsigtig
- falder ofte, spilder sin mad ved bordet
- ked af at være i flok med andre
- har haft mange problemer med sine ører
- svær ved at koncentrere sig
- slår, bider eller kradser andre børn
- svær ved at modtage en besked
- urolig – hyperaktiv
- Indlæringsvanskeligheder
- ADHD – Autisme
Kan du nikke genkendende til flere af udsagnene, vil det være godt at lavet en sansemotorisk vurdering af dit barn. Jo før der sættes ind, des færre dårlige oplevelser får dit barn. 
Hvis du kommer til Nordjysk Motorik med dit barn på grund af sansemotoriske vanskeligheder, vil jeg bruge rogivende massage på forskellig vis. Detvilaltid ske, så barnet oplever at det er behageligt og rart. Det er vigitgt at få ro på centralnervesystemet. Hertil er Kranio Sakral Terapi en fantastisk hjælper.
Forældrenes bekymring går ofte på om barnet kan ligge stille til det? -Det er yderst sjældent at det er et problem. Kontakten skabes og så kan en del af behandlingen nemt forgå på sansegynge, i hængekøje eller et helt tredie sted i Motorikhuset. Det er altså ikke et must, at være på en briks til dette.
Forældre vil også blive vejled i hvad og hvordan de kan gøre en foskel derhjemme. Der skal gerne være sket en ændring efter max. 3 til 4 behandlinger. Ofte beder børnene selv om at komme igen, hvis der er gået en tid uden besøg, – det er fordi de kan mærke at dehar et behov.
Hvad er motorik?
Det er vores evne til at lave bevægelser, bruge kroppen og lege. Vores hjerne giver besked til kroppen om hvad den skal i forhold til en ønsket opgave. For et barn er det barnets redskab til at indtage verden, udvikle sig, få kropsbevidsthed og trives følelsesmæssigt. Når kroppen fungerer af sig selv, og barnet har et godt “kropskort” i sin hjerne, får barnet overskud til at tage fat på andre udfordringer.
Jo nemmere det er at bevæge sig, eller gøre noget, jo mere lyst får man til det. Det giver velvære og energi at bruge sin krop. Det handler bl.a. om balance og koordination, men også at kunne finde roen i sig selv og sine bevægelser.
Grovmotorik handler om dette at styre de grove dele af kroppen, som f.eks arme og ben. Finmotorikken er ansigtsmimikken, øjnene, hænder og fødders arbejde.
Man kan være dygtig finmotorisk og alligevel have problemer med sin grovmotorik. Mens det modsatte sjældent er at se.
Motorikken er ens i alle aldre og det kan altid lade sig gøre at gøre sin motorik bedre. Også for voksne! Den bedste måde at styrke motorikken sker ved at arbejde med de tre primitive sanser: Labyrintsansen, følesansen og muskel-led sansen.
I klinikken har jeg mange års erfaring i at vurdere børn motorisk. Det sker ved leg i salen, barnet er nede på gulvet og laver forskellige bevægelser med kroppen, som f.eks. krybe, kravle og trille. Hoppe og dette at kravle op, men også brug af forskellige gynger der kan bevæge sig i alle retninger er en del af en motorisk test. Jeg er meget opmærksom på at finde barnets styrkesider og bruge det konstruktivt i testen. Det er vigtigt med anerkendelse, og et barn vil altid gøre sit bedste for at gøre ting så godt som muligt, er min devise.
Ved det første besøg bliver barnet også altid tjekket for skævheder og låsninger i deres kroppe, jeg mærker på muskler og ser på hvordan de går og står anatomisk. Erfaringsmæssigt ved jeg nu at nogle af de motoriske udfordringer børn kan have, kan skyldes låsninger i deres krop. Det kan f.eks. være en skulder som så gør at koldbøtter er helt umuligt at lave, eller et låst bækken, der forhindrer fri brug af begge ben.
Efter et besøg i klinikken vil der være opgaver og træning at lave hjemme. Jeg kan lave træning her hos mig, men det er de ting der sker hjemme mellem hver besøg, at der får barnet til at få en bedre motorik.
Det kan være meget forskelligt, hvor mange besøg det er nødvendigt at gøre hos Nordjysk Motorik. Det kommer helt an på hvilke udfordringer barnet har, hvor flittigt der arbejdes hjemme samt andre faktorer som travl hverdag, sygdom og generel overskud. Det er vigtigt, at når motorikken skal trænes til at blive bedre, at barnet oplever det som positivt. Antallet af besøg ligger mellem et enkelt med mundtligt vejledning og ca. 15. Ros og anerkendelse er en vigtig faktor.