
Shelterudlejning
Vi har både en ældre traditionel shelter, som ligger skjult, og 2 lidt anderledes, nyere sheltere nede i dalen.
Hos Nordjysk Motorik er der mulighed for, at du kan overnatte i sheltere. Det plejer ofte at betyde, at man overnatter under åben himmel, og at man skal være krøllet sammen under af- og påklædning.
Sådan er det ikke i vores sheltere. Her er der en lækker, stor teltdug for åbningen med vinduesparti. Loftshøjden i front er 3 m. Der er plads til 6–7 personer i hver shelter. Der er bålplads og bålhus ved shelterne, så du kan ligge og kigge på bål, mens du falder i søvn. De står i en dal med høje skrænter omkring, i læ for kraftig vind, og vender front mod solopgang – en skøn oplevelse, når natten er forbi.
Man kan lege og tumle på grunden, løbe op og ned ad skrænternes fire trapper, få sig en gyngetur på gynge, i hængekøje eller i redegynge. Der er motorikbane bag huset og rutsjebane. Man kan gå ned til den anlagte sø i bunden af grunden og nyde roen der.
I motorikhuset findes toilet med bad. Der er et te-køkken med elkedel, kaffemaskine og køl/frys, som der kan købes adgang til i forbindelse med leje af shelterne. Det er primitivt på den fede måde.
Men er du mere til det rå og helt åbne, har vi også en ældre shelter, som der kan overnattes i.
📞 Ring på tlf: 61 68 06 89 | ✉️ Send en mail: ilse@nordjyskmotorik.dk
Lokaleleje
Nordjysk Motorik udlejer kliniklokale til psykoterapeut, kropsterapeut, psykolog, massør eller anden komplementær behandler. Lokalet er meget roligt, og der er plads og mulighed for både kropsbehandlinger og samtaler.
Ved leje af kliniklokale får du:
- Elektrisk briks og behandlerstol
- Hæve/sænke-skrivebord
- Venteværelse
- Køkken med spiseplads
- Skabsplads i klinik
- Stort uderum, der måske også kan inddrages i dine behandlinger
- Let adgang for gangbesværede
Nordjysk Motorik udlejer også sal på 61 m²
Salen kan benyttes til kursusvirksomhed eller holdundervisning. Rummet er lyst med trægulv, har en god akustik og opvarmes med luft-til-luft-varmepumpe og brændeovn. Der er skabsplads til dine remedier, mulighed for dæmpet belysning, og der er højttalere.
- 10 yogamåtter/foldeborde
- 3 ribber
- 10 stabelstole
- Projektor og lærred
- Tavle
- Whiteboard
Se priser for shelter- og lokaleleje på prislisten, eller kontakt mig for en snak om dine behov.
📞 Ring på tlf: 61 68 06 89 | ✉️ Send en mail: ilse@nordjyskmotorik.dk
