Baby får Kranio Sakral Terapi

“Som kvisten bøjes, træet gror”

Alle babyer kan have gavn af Kranio-Sakral Terapi. Det er en hård proces at blive født. I den sidste tid af graviditeten har din baby ligget på meget lidt plads. Desværre oplever mange babyer svære eller langvarige spændinger efter fødslen.

Hvordan barnet har haft det som foster, samt hvordan mor og resten af familien har haft det under graviditeten, påvirker også, hvordan din baby møder verden.

Kranio-Sakral Terapi giver ro til nervesystemet. Behandlingen løsner blidt op for den lille krops spændinger og ubalancer i kroppens fineste strukturer.

Giv din baby den bedste start

Selvom du synes, fødslen gik fint, og dit barn ser ud til at trives, kan en behandling stadig gøre en stor forskel. Vi ved reelt ikke, hvordan barnet selv har oplevet det at blive født.

De første 10 dage efter fødslen “folder barnet sig ud”. Det gør derfor ingenting at vente og lære din baby at kende, før I kommer i klinikken. Nogle børn har dog så ondt efter fødslen, at hurtig hjælp er nødvendig. Det gælder også, hvis barnet har svært ved at amme eller tage flaske – her kan jeg løsne op i mund, gane, kinder og nakke.

Book tid til din baby her

Hvad kan Kranio-Sakral Terapi hjælpe din baby med?

Behandlingen er effektiv mod en lang række udfordringer i din babys første levetid. Jeg hjælper blandt andet med:

  • Generel uro og svært ved at finde afspænding
  • Amme- og sutteteknik (svært ved at tage fat)
  • Søvnudfordringer
  • Kolik og fordøjelsesproblemer
  • Favoritside eller C-facon i kroppen
  • Skævt eller fladt baghoved
  • Ubehag ved påklædning eller berøring
  • Langsom motorisk udvikling
  • Night terror (natteskræk)

Hvordan foregår en behandling af en baby?

Kranio-Sakral Terapi er en meget blid og dybtgående kropsterapi. Jeg bruger et tryk på kun 5 gram.

Under behandlingen ligger din baby enten på briksen, i min favn eller trygt hos mor eller far. Babyen vil ofte opleve en dyb afslapning og komme i en nærmest meditativ tilstand.

Tryghed, gråd og kommunikation. Min kontakt til barnet og følelsen af tryghed er det vigtigste element i behandlingen. Hvis din baby har ondt i eksempelvis nakken, kan barnet blive ked af at blive rørt der. Gråd er barnets måde at kommunikere på, at det gør ondt, eller at det mærker noget intenst.

Behandlingen sker altid i tæt nærvær med jer som forældre. Nogle gange bliver barnet så koncentreret om at mærke kroppens forandringer, at det ikke kan overskue at kommunikere med jer imens. Det kan give kortvarig gråd eller frustration.

Fuld fleksibilitet: Hvis din baby bliver ekstra sulten undervejs, behandler jeg gerne videre, mens barnet ammes eller får flaske.

Fokus kræver ro: Det er ikke altid, jeg siger så meget under selve behandlingen. Det skyldes, at det kræver dyb koncentration. Til gengæld taler jeg ofte beroligende med barnet undervejs.

Hvad kigger jeg efter under behandlingen?

  • Fastklemte nerver og nakkespændinger: Efter en fødsel kan kranienerver være i klemme. Det kan begrænse blodtilførslen og nervebetingede signaler til krop og hjerne.
  • Kraniets knogler og fladt baghoved: Babys store nakkeknogle er delt i flere dele, så den kan give sig under fødslen. Hvis de omkringliggende knogler ikke falder rigtigt på plads, kan barnet nemt få et fladt eller skævt baghoved. Ved at lade baby sutte på min finger, kan jeg løsne spændinger i nakke, kranie, tunge, gane og kinder, hvilket forbedrer sutteteknikken.
  • Bækken og organer: Mange babyer har sammenklemninger eller vrid i bækkenet. Jeg tjekker og løsner alt, hvad jeg finder – derfor er organmassage også en naturlig del af behandlingen.
  • Adfærdsændring ved 8-10 uger: De første 8–10 uger har babyen endorfiner med sig fra fødslen, som dæmper smerte. Når de aftager, ændrer nogle babyer adfærd, får sværere ved at sove eller græder pludselig mere. Det er et typisk tidspunkt at søge hjælp på.

Jeg inddrager altid min faglige viden om børns motoriske udvikling og instruerer jer i styrkende øvelser, som I kan lave derhjemme.

Book tid til din baby her

Min faglige baggrund og erfaring

For at behandle babyer og børn skal man først være uddannet til at behandle voksne. Min faglige viden inden for babyområdet er stor.

Ud over den grundlæggende viden fra min basisuddannelse har jeg taget omfattende efteruddannelse hos to anerkendte undervisere i Danmark, og jeg har desuden været i London for at dygtiggøre mig yderligere inden for pædiatrisk kropsterapi. Du er med andre ord i helt trygge hænder.

Efter behandlingen: Det skal du være opmærksom på

Efter en behandling er det en rigtig god idé at holde en rolig dag. Selvom behandlingen ser ud som blide berøringer, sker der utrolig meget inde i din babys krop, som kræver ro til at falde på plads.

Almindelige reaktioner det første døgn:

  • Barnet sover meget og vil gerne have ekstra måltider.
  • Barnet kommer af med meget afføring (behandlingen sætter gang i udskillelsen).
  • Enkelte babyer kan blive ulykkelige i en kort periode. Det skyldes ofte, at de bliver utrygge ved at kunne mærke deres krop på en helt ny og anderledes måde.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Ofte er babybehandlinger enkeltstående sessioner, men nogle gange kræver det 2–3 besøg, før spændingerne er helt væk.

Du kan vælge at booke et forløb på 5 gange. For nyfødte fordeles disse over de første 3 måneder, men forløbet kan også tilpasses lidt ældre babyer med større behov.

Vil du give din baby mere ro i kroppen?

Kunne du tænke dig, at jeg hjælper din baby, eller vil du gerne vide mere, før du booker? Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

📞 Ring på tlf: 61 68 06 89  |  ✉️ Send en mail: ilse@nordjyskmotorik.dk

Book tid til din baby her

Babymotorik: Stimulering, tryghed og bevægelsesglæde

Babymotorik er for dig, der ønsker at støtte din babys naturlige udvikling gennem leg, nærvær og målrettede øvelser. Undervisningen tager udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingstrin og kombinerer fysisk aktivitet med beroligende stunder.

Vi skaber et trygt rum, hvor der er plads til alle babyer – også hvis der skal trøstes, gylpes eller krammes undervejs.

Hvad indeholder forløbet?

  • De primære sanser & sanseintegration: Vi stimulerer labyrintsansen (vestibulærsansen), følesansen (taktilsansen) og muskel-ledsansen (proprioceptionen). Disse sanser er fundamentet for din babys kropsfornemmelse og balance.
  • Primitive reflekser: Der vil være teori om reflekserne, og vi ser dem aktive på babyerne. De kaldes også spædbarnsreflekser. De baner vejen for bevidste, kontrollerede bevægelser.
  • Babyyoga & rytmik: Gennem sjove stræk, sving og bevægelser til musik tager vi lidt rogivende yoga ind.
  • Sanglege & remser: Musik, rytme og gentagelser stimulerer både sprogudviklingen, opmærksomheden og det motoriske system.
  • Babymassage & rogivende teknikker: En helkropsmassage af baby, med blide massagegreb. Det beroliger nervesystemet, mindsker spændinger og kan afhjælpe mavekneb. Der vil være forskellige teknikker og måder man lærer.

Praktisk information

  • Alder: For babyer fra 3 måneder. Undervisningen tilpasses nøje de tilmeldte børns alder.
  • Varighed: 60 minutters aktiv undervisning pr. gang.
  • Tid til nærvær: Der er sat tid af både før og efter undervisningen, så du i ro og mag kan amme, give flaske eller skifte ble. Du skal ikke stresse ud ad døren.
  • Forløb: Vi opretter hold løbende efter behov. Forløb skræddersys og varer alt fra et enkeltstående arrangement til sammenhængende forløb på op til 6 gange.

Kontakt mig for oprettelse af hold.

📞 Ring på tlf: 61 68 06 89  |  ✉️ Send en mail: ilse@nordjyskmotorik.dk